All I wanted was to be wanted.

But you're drowning me deep in your need to be needed.

Jeg er naiv. Jeg vender mig til internettet, da jeg indser at jeg skal have flere venner i denne del af verden. En skriver til mig. "I see friend might he be" tænker jeg. Og det går da også derudaf. Han virker flink, en smule feminin ved at skrive 'kære' og 'søde'. Men ellers... You know. Could be upcoming good friend. :D

Senere her til aften, snakker vi om at mødes spontant osv. Jeg -har- opfattet at han forsigtigt flirter med mig. Jeg -har- godt set det. Men af en eller anden grund, har jeg tænkt: 'fuck det. Jeg kan da nok få ham overbevist om at vi bare skal være gode venner!'. Ak.
Så jeg gør det da også klart, at der på ingen måde kan være noget hankypanky. For det første er jeg ret meget en kvinde idag imorgen og dagen derefter. For det andet har jeg afgivet et løfte til et andet menneske.
'Hvad mener du?' "Eh... jeg ser min eks. Ikke noget fast forhold. Men heller ikke helt casual."

Og selvfølgelig bliver han skuffet. Jada. Pyt skidt med at jeg er fed, ligner en trold og har dårlig hud. (For det viser cammet jo ikke loolololo).
Så vil han ikke mødes alligevel. For han kan ikke tåle at blive såret lige nu... åh jamen for guds skyld da.
Han virker stadig sød og jeg vil sådan set gerne have hans venskab. Nu har han så eh... givet mig det 'kærlige' indtryk af at han vil vælte min x af pinden.

Det irriterer mig.

Jeg er irriteret nu.

Jeg går i seng. Irriteret. Og UDEN at have lavet mine øvelser. (selvom jeg faktisk har fundet én god én)
Nok om dét.
RRRRR!!!