torsdag den 19. marts 2009

Noget så fantastisk.

Lyt til dette, tak: http://www.youtube.com/watch?v=cOX8FhUiw1k (Dét er skønhed og ynde i lyd)
Forår er ret fantastisk. Det får -altid- og immervæk altid det bedste op i mig. Det fornuftige, venlige, loyale og glade op i mig. Og så kommer påsken med Foråret og påsken er jo, som vi alle ved, den bedste undskyldning i hele verden til at FRÅDE chokolade i en lang strøm.
Jeg elsker virkelig foråret. Når man begynder at kunne vågne op til fuglekvidder og solopgang. Så i et øjeblik føler man sig fuldendt. Så går livet videre.
Jeg ville ønske jeg havde en flagrende, tynd, hvid kjole og at jeg havde mit lange hår igen. Så kunne jeg stå i forårssolen og lade vinden danse med mig.
Jeg har forresten bestemt mig for at jeg skal have en tattovering med kirsebærblomster/gren. Japanske helst. Dét kunne jeg have på den ene side og på den anden noget med efterår.
Forår er skønt. Det behager mig. ^^
I de små lykkestunde, som våren bringer, glemmer jeg lidt pengeproblemer. Der glemmer jeg at bekymre mig om næste år, næste måned, næste dag, næste minut. Jeg glemmer dét der skete igår og året forinden. Sorgerne forsvinder for en kort stund.
Forår. Vår. <3

C.

onsdag den 18. marts 2009

Money makes the world go 'round.

I hvert fald idag. Det var slet ikke meningen, men det skete.
Line og jeg brugte næsten 6 timer sammen på at tulle rundt i byen.
Hvad jeg kom hjem med:
Falske Calla-liljer til Kat. (Hey de holder længere end de andre!)
Falsk kirsebærtræ-gren med blomster. <3
Plaisir ting: Skin tonic, cleansing mousse og creme.
To masker (til at rense med lissom).
Et medlemskab af Greenpeace.
Intimhygieine-tingeling.
Tandbørster, klistermærker og Helena's fødselsdagsgave-ting.
- og så spiste vi også rullekebab og is dernede.
Og selvfølgelig også en god oplevelse. Altså oplevelsen det var at tulle rundt med Line i byen. Super hyggeligt. :)
Til vores store skræk og irritation var/er tøjet i H&M for småt til os. :/
Efter at se mig i spejlet sådan semi-nøgen føler jeg mig godt nok også flæsket. Puh. -_-
Det kunne da godt være, at man skulle overveje sådan en skrap gullerodskur i 3 dage. 3 dage fordi, så er der nok til at det vil hjælpe lidt men ikke nok til at man går kold for al næring. :)
Ellers er der kartoffelkuren. Men... kartofler er ikke mine venner. Ah well. Jeg finder nok engang ud af det.
Hvorfor skal sådan noget også lige være besværligt. Man vil gerne være pæn samtidig med at nyde livet. Og en af de ting jeg nyder i livet er god, velsmagende og omnommeren mad.
Jeg lavede en liste igår. En liste over ting jeg skulle gøre idag:
Tage rent tøj ned og lægge på plads.
Let støvsugning på mit værelse.
Læse 40 sider i Alkymisten.
Skriv/digt/forfat en smule.

Alt sammen overkommeligt, ikke særlig hårdt og generelt nemt. Men af en eller anden grund føler jeg mig draget til at sidde og dovne den resten af aftenen. Ak.

C.

tirsdag den 17. marts 2009

Nattetid

Nu er det egentlig blevet langt over min sengetid, men jeg havde en sådan lyst til at lave endnu en blog inden jeg meldte min tilstedeværelse i drømmeland.
Én af de ni muser, eller måske en 11., har aflagt korte besøg hos mig idag, hvilket selvfølgelig behager mit kunstneriske sind.
Jeg siger ikke, at jeg har været synderligt produktiv, men jeg har da fået gjort -noget- og hanket op i migselv mht et par ting.
Denne blog bliver ikke lang, eftersom jeg jo, som allerede nævnt, skal til at sove.
Sådan er det, at skulle ting, være dét skole, arbejde eller helt almindelige aftaler.
Jeg håber på at komme op og afsted til tiden. I det mindste skal jeg ikke bekymre mig om morgenmad. Dét spiser jeg på skolen. :)
Mm. Random blogging about simple things. Trivielt, Hr Flottenheimer? Ingenlunde!
Nevertheless så vil jeg gå til køjs og lade mine øjenlåg få den hvile de nu har brug for... eller i det mindste noget af den.

C.

En begyndelse

Dette er nyt for mig. Nyt er ikke nødvendigvis godt, men lur mig om dette ikke vil bringe mig et par positive ting med sig.
Jeg skal såmend nok gøre min blog mere interessant og pæn, men for nu må du, I, computeren, internettet stille sig tilfreds med dette.
Imens din, jeres, dens tilfredstillelse opnås vil jeg spise mig lidt tykkere i mini-påskeæg.
Ja. Tykkere. For jeg er en lille tyk én.
Jeg skal nok give jeres, din, dens nysgerrighed lidt mere at slikke på, men for nu er dette alt.

Au revoir, Madame, Monseur, Mademoiselle et tu.