Arh. Negativitet!

*løfter pegefinger* ng... *stopper* ... ngg! *skriger*

Jeg er rasende, tosset, såret ind til min kerne, fortumlet, fortvivlet, vred, gal, irriteret... men på et eller andet punkt fuldstændig ambivalent.

RRR!!
[Der stod noget her, men nu er det hemmeligt.]

Fuck it. Hvis A.K., nr. 3 og jeg ikke finder en lejlighed i kbh indenfor en måned skal jeg til at finde noget i Randers. Tough luck.
Min fader, som jeg efter meget lang tid, tog mig sammen til at genoptage kontakten med, tror, at bare fordi vi har mødtes den ene gang, så er alting godt igen og så videre. Jeg ved godt, at han er ensom. Men giv mig nu mit space for fanden. Og kan han virkelig ikke bare sende mig en sms istedet for at ringe hele tiden? Vi ved jo allesammen godt, at den eneste grund til at han ringer, det er så han kan høre sin egen stemme snakke... igen. Gah.

Forresten så har jeg over den sidste måneds tid haft uendelige omgange af Déjà vécu. Det er træls. Det er det virkelig.
Videnskabeligt talt kunne det betyde at:
Jeg har en anamoli i min hjerne, som forårsager hukommelses'fejl'.
At jeg har angst.
At jeg har eppilepsi.
At jeg... eh.. fuck it. You get the picture. That there's something fucked up wrong with me.

Alternativerne:
Set filmen 'Rent, Lola. Rent."? Godt så. Cirka det samme bare over et længere forløb end en dag.
Nogle har spruglet tilbage i mit liv. Thank you, dickheads! Eller selvfølgelig at jeg, igen, har haft drømt om fremtiden. Jeg kan det der med at drømme om fremtiden. Jeg -er- faktisk så awesome. Nej. Tro mig. Det er -ikke- awesome. Det er nok den mest irriterende 'gave' jeg nogensinde har haft. Men det kan jo heller ikke helt gælde for det. For jeg glemmer jo drømmen/drømmene når jeg vågner op og husker dem, når jeg udlever det.
Creeeeeepyyy!
Og ja. Jeg vil hellere have at vide at Nordlys er stjernestøv englene drysser ned så dragerne kan finde vej. At du så gerne vil have ret er -dit- problem. Lad mig blive i den fantasi, som for det første ikke skader andre og for det andet gør mig lidt gladere. Tak.

Fanatiske videnskabsfølgere findes også. Selvom dét i sigselv er -meget- uvidenskabeligt. Blah.
Jeg kommer tilbage med mere brok.

C!!!

Jeg er slet ikke forberedt på at flyve til Spanien imorgen. Jeg har følelsen af, at noget nok skal gå galt. Men denne gang også følelsen af, at det ikke vil være noget slemt. Det ved jeg ikke helt om er en god ting. Det skulle lige passe at flyet crasher. Ja... jeg er stadig lidt dødsangst for at rejse. Det hjalp biluheldet sjovt nok ikke ligefrem på.
Nå. Hvad pokker. Vi overlever jo nok turen derned og turen tilbage osv. Ellers bliver jeg pikkesur og hjemsøger alt og alle, som kunne have den mindste skyld i at vi forulykkede... af dem der stadig ville være i live selvfølgelig. Så ville jeg altid kunne sparke de andre i deres spøgelsesnosser med min spøgelsesfod.
Meh. Det er heller ikke ligefrem fordi jeg tager særlig meget med.

Computeren er et must, Neverwhere, pung, mobil, ipod, underbukser, ting til at vaske mit fjæs med osv og lidt tøj osv. Ikke en kæmpe bunke. Hmn Jeg håber da at jeg kan få lov til at få både rygsækken og den lille skuldertaske med. Ellers er jeg doomed.
... jeg har ikke plads til et håndklæde. Enten låner jeg et af min mors eller også bliver der dømt lufttørring. Det kan da ikke tage så lang tid nede i varmen, vel?
Det bliver nok bare et af min mors.
Vi skal med bussen om 5 timer. Så jeg tror ikke vi får den største bunke søvn i nat. Min mor render rundt omkring... jeg ved faktisk ikke rigtig -hvad- det er hun laver. Pakker og rydder op.

Geblargh. Det går nok alt sammen.

C.

Nej, jeg gider ikke se din frimærkesamling!

Det kan da godt være, at du ikke har spurgt om jeg vil. Jeg konstaterer jo bare på forhånd, at jeg ikke gider se på din frimærkesamling. Frimærker er kedelige. Medmindre det er dem Mikkel og jeg reddede fra de griske flammer i vores iver efter at få gratis ting.
Okay. Det er muligvis ikke helt sandt, at Mikkel og jeg reddede dem fra flammerne men, at vi i stedet bare fik dem af en brandmand. Men stadig. Der var nogle ret cool frimærker der i.
Tilgengæld stank de af Onkel Claus' piberenser og gamle udstødningsrør. Derfor skulle de da i fryseren, for det mente husmødrene ville afhjælpe den fæle dunst af sod og uhumskhed. Det gjorde det ikke og vi endte nu alligevel med at smide lortet ud.
Så nej. Hvis jeg har smidt en awesome samling af frimærker ud pga en sølle (forbandet) lugt, så vil jeg sgu nok ikke med hjem og se på din frimærkesamling.
C.