All I wanted was to be wanted.

But you're drowning me deep in your need to be needed.

Jeg er naiv. Jeg vender mig til internettet, da jeg indser at jeg skal have flere venner i denne del af verden. En skriver til mig. "I see friend might he be" tænker jeg. Og det går da også derudaf. Han virker flink, en smule feminin ved at skrive 'kære' og 'søde'. Men ellers... You know. Could be upcoming good friend. :D

Senere her til aften, snakker vi om at mødes spontant osv. Jeg -har- opfattet at han forsigtigt flirter med mig. Jeg -har- godt set det. Men af en eller anden grund, har jeg tænkt: 'fuck det. Jeg kan da nok få ham overbevist om at vi bare skal være gode venner!'. Ak.
Så jeg gør det da også klart, at der på ingen måde kan være noget hankypanky. For det første er jeg ret meget en kvinde idag imorgen og dagen derefter. For det andet har jeg afgivet et løfte til et andet menneske.
'Hvad mener du?' "Eh... jeg ser min eks. Ikke noget fast forhold. Men heller ikke helt casual."

Og selvfølgelig bliver han skuffet. Jada. Pyt skidt med at jeg er fed, ligner en trold og har dårlig hud. (For det viser cammet jo ikke loolololo).
Så vil han ikke mødes alligevel. For han kan ikke tåle at blive såret lige nu... åh jamen for guds skyld da.
Han virker stadig sød og jeg vil sådan set gerne have hans venskab. Nu har han så eh... givet mig det 'kærlige' indtryk af at han vil vælte min x af pinden.

Det irriterer mig.

Jeg er irriteret nu.

Jeg går i seng. Irriteret. Og UDEN at have lavet mine øvelser. (selvom jeg faktisk har fundet én god én)
Nok om dét.
RRRRR!!!

Helvede nu.

Så sker det snart.
Snart begiver jeg mig ud på færden at skulle leve selv... i københavn. Kan jeg klare det? I don't think so. Vil jeg klare det? Måske.
Jeg er bange. Virkelig, virkelig bange. Men der -er- vel intet andet at gøre end at være tålmodig og så bare kaste mig ud i det når tiden så kommer.
Meh. Igår fandt jeg et bælte jeg brugte for to år siden, kun for at finde ud af at hvis jeg skulle bruge det nu skulle jeg tabe mig 25 cm rundt hofterne. Jeg følte mig sjovt nok pludseligt ekstremt fed. Jeg ved godt at det er meningen at jeg skal lave øvelser osv. Og jeg har da også tænkt mig at lave dem. Pt har jeg bare ikke rigtig plads til det nogen steder. Dem jeg kan tage imens jeg ligger og skriver dette klart. Dem tager jeg. Men ellers ikke.
Jeg føler mig virkelig, virkelig fed. Jeg ved godt hvad jeg skal gøre for at tabe mig. Lay off the cheese, pasta and chocolate. Men... blah!
Jeg nakker seriøst nogle af min mors nupo-supper. Så jeg kan spise dét i mine kommende desperate forsøg på at tabe mig. På dette tidspunkt frygter jeg også lidt for hvad der sker når jeg så endelig engang taber mig.
Løs hud, saggy tatas? Vil jeg kunne undgå det nu hvor jeg stadig er ung og... så videre? Det håber jeg.
Blah. Det er fint nok at jeg har negerrøv og hofter. Men når det bliver akkompagneret med strækmærker og cellulite kan det næsten være ligemeget. Plus. Min talje er ikke hvad den engang var og hvad den burde være. OG jeg vil kunne passe det pæne tøj igen! Jeg vil kunne finde bukser jeg kan få min booty ned it. GAH.
Når jeg engang får et job må jeg finde en eller anden måde at få trænet alt det her fee' nå' af. Hmf!
Det kan da godt være at folk vil mene at jeg har bodydysmorphia. Det har jeg -ikke-. Jeg ved hvordan jeg ser ud. Jeg har sådan set ikke et stort problem med det. Jeg har bare et andet billede af hvordan Cæcilie Constantine bør se ud.
Ikke åleslank, thank you. Men slankere. Og med pænere hud.

C.

Ps: Kvinder må -godt- rante om det her. Pfth. Hvorfor tror du jeg har en blog, biatch?!

En besked til Jeg.

Jeg vil gerne tro på at man ikke skal sætte gittere op omkring sig selv, for at beskytte verden mod en. Man gør det jo ikke for at beskytte omverdenen, men sig selv. Fordi man er bange. Forskellige grunde. Men frygt er udmattende, deprimerende, dystert og kan slå luften ud af dig, selv når det går godt. Pludselig finder du at du siger nej til noget, du egentlig ville mene var en god idé. Men du frygter. Du er bange for at miste dig selv. Er du ikke? Men du mister dit selv og din personlighed hurtigere og kraftigere når du sætter grænser for dig selv.
Jeg siger ikke at du skal være åben overfor omverdenen og alt hvad den indebærer. Jeg siger at du skal være åben nok, til ikke at stå i vejen for dig selv, den du er, det du står for og det du vil have fra livet.
Jeg må nu, for ikke at virke som en hykler, bryde en af mine egne grænser. En jeg sådan set godt ved bare krydser ben for min udvikling.
Jeg er utrolig følsom omkring mine kreationer. Tekster, billeder, tegninger, bamser og så videre. Jeg er en perfektionist og har lært fra andre, at jeg ikke gør det ordenligt. Ikke hvordan man gør det ordenligt. Bare at jeg ikke gør det ordenligt. Dét i sig selv er der ingen udvikling i.
Under alle omstændigheder vil jeg gøre noget, jeg normalt ikke gør.
Jeg vil dele et digt. Jeg vil tage et digt der for mig er ude af normen. Jeg skriver normalt utrolig lange digte. Lader toner drive min tunge ud i sølverne lege af ord og ild.
En ting jeg bestræber mig på... det skal have saft og kraft. 'Moist' vil være det helt rigtige ord. Det behøver ikke indeholde vandede udtalelser eller som sådan noget der har noget med våde ting at gøre. Det skal være saftigt. Som et godt stykke kylling.
Men nok nølen og udsætten. Lad os få det overstået!

HER!! :

Træt forsømmer du din dagligdag.
Du drømmer.
Træt glemmer du at indtage føde.
Du drømmer mere.
Træt lægger du dit hoved på puden, men sover ikke.
Du drømmer for meget.

- Cæcilie C. F. Bekke

There. I did it. Døm mig nu ikke for hårdt.

C.

Og så til de gode nyheder.

Jeg var forleden ude og se på et værelse i Hellerup. Jeg kan nu informere verden om, at dette også vil blive det værelse jeg skal bo i, i de kommende måneder.
Udlejeren har planer med huset, men de bliver muligvis ændret. Jeg har et midlertidigt hjem under alle omstændigheder.
Nu mangler jeg bare et job. Jeg tænker et arbejde på mcdonalds ville være en god start.
No?
Ah hell.
I don't know. Jeg har under alle omstændigheder bedt min rådgiver om at sørge for at mine penge på boligkontoen går over til den normale konto, derudover skal jeg stadig have omkring 5-9 tusind fra forsikringen. O.o

Så jeg tager den med ro. Skriver måske fra tid til anden.

C.

I wanna do bad things with you.

Jeg læste en Parterapi-bog. Skrevet af Carl Mar-Møller.
Og hold da kæft en idiot. He doesn't know shit -about- shit.

Opsummering af hele bogen: Mænd er engle og kvinder dæmoner.
Hvis en mand er en dårlig kæreste kan det ledes tilbage til hans mor eller også er kæresten selv ude om det.
Hvis en kvinde er en dårlig kæreste kan det ledes tilbage til hendes mor eller også er hun bare fucked up dum.
Oh. Og hvis han giver hende tæsk er det nok hendes skyld også og han er offeret.
BULL COCK SHIT!!

Omg. Man behøver ikke have læst meget psykologi eller bare befærdet sig særlig meget i verden og blandt mennesker for at kunne regne ud at det han skriver er fucked up wrong shiiit.

Ødipus-ideen krydser for det første over.
Mor "=" Girlfriend.
Far "=" Boyfriend.
Logik, sociale observationer, meget lidt studier og en fungerende hjerne burde kunne regne det ud. O.o

Det her er et negativt indlæg. Jeg har gode nyheder. Men... jeg vil ikke ødelægge 'temaet', min kære.

C.

*smadre smadre*

Åha.

Jeg skal have ryddet op i køkkenet, så der igen kan blive lavet mad der. Men jeg gider ikke.
Jeg tror også jeg vil pakke mine ting i poser i stedet for kasser. Især bøger, dvd'er, cd'er og tøj. Så jeg ville kunne finde rundt i det.
Flyttemændene kommer og henter min mors ting på onsdag. Så der skal -hendes- ting i hvert fald være pakkede og parate.
Selv har jeg ikke fundet et sted at bo endnu. Eller fundet en måde hvorpå jeg skal tjene til føden.
Muligheder -er- der vel. Et eller andet sted.
Halvdelen af de ting jeg har på mit værelse er ragelse, som for så vidt bare skal smides ud. O.o
GAWD. Jeg er så forvirret, at jeg er på renden til at trykke alt+delete i mit liv. AARH. Så jeg spiller WoW. For når alt andet går galt kan jeg i det mindste logge mig inde i den verden og lalle rundt der, indtil virkeligheden hvæser harmt af mig igen.

Jeg ved ikke hvad jeg vil. Så jeg skal vel have prøvet kræfter af indenfor jobmarkedet.
Jeg har ikke nogen reel drøm. Altså drømmekarriere. Og kan man virkelig ikke få et ordenligt job uden at skulle have et mål med det?
Min drøm er enten at blive Gud eller diktator. Hvis jeg ikke kan det, så vil jeg slet ikke noget.
*slaps self*
Anyhow. De ting som jeg i den virkelige verden gerne vil kræver for det første talent, derefter mad skillz og for mange af dem også uddannelse.

... And I don't have any of those.

Arh. Negativitet!

*løfter pegefinger* ng... *stopper* ... ngg! *skriger*

Jeg er rasende, tosset, såret ind til min kerne, fortumlet, fortvivlet, vred, gal, irriteret... men på et eller andet punkt fuldstændig ambivalent.

RRR!!
[Der stod noget her, men nu er det hemmeligt.]

Fuck it. Hvis A.K., nr. 3 og jeg ikke finder en lejlighed i kbh indenfor en måned skal jeg til at finde noget i Randers. Tough luck.
Min fader, som jeg efter meget lang tid, tog mig sammen til at genoptage kontakten med, tror, at bare fordi vi har mødtes den ene gang, så er alting godt igen og så videre. Jeg ved godt, at han er ensom. Men giv mig nu mit space for fanden. Og kan han virkelig ikke bare sende mig en sms istedet for at ringe hele tiden? Vi ved jo allesammen godt, at den eneste grund til at han ringer, det er så han kan høre sin egen stemme snakke... igen. Gah.

Forresten så har jeg over den sidste måneds tid haft uendelige omgange af Déjà vécu. Det er træls. Det er det virkelig.
Videnskabeligt talt kunne det betyde at:
Jeg har en anamoli i min hjerne, som forårsager hukommelses'fejl'.
At jeg har angst.
At jeg har eppilepsi.
At jeg... eh.. fuck it. You get the picture. That there's something fucked up wrong with me.

Alternativerne:
Set filmen 'Rent, Lola. Rent."? Godt så. Cirka det samme bare over et længere forløb end en dag.
Nogle har spruglet tilbage i mit liv. Thank you, dickheads! Eller selvfølgelig at jeg, igen, har haft drømt om fremtiden. Jeg kan det der med at drømme om fremtiden. Jeg -er- faktisk så awesome. Nej. Tro mig. Det er -ikke- awesome. Det er nok den mest irriterende 'gave' jeg nogensinde har haft. Men det kan jo heller ikke helt gælde for det. For jeg glemmer jo drømmen/drømmene når jeg vågner op og husker dem, når jeg udlever det.
Creeeeeepyyy!
Og ja. Jeg vil hellere have at vide at Nordlys er stjernestøv englene drysser ned så dragerne kan finde vej. At du så gerne vil have ret er -dit- problem. Lad mig blive i den fantasi, som for det første ikke skader andre og for det andet gør mig lidt gladere. Tak.

Fanatiske videnskabsfølgere findes også. Selvom dét i sigselv er -meget- uvidenskabeligt. Blah.
Jeg kommer tilbage med mere brok.

C!!!

Jeg er slet ikke forberedt på at flyve til Spanien imorgen. Jeg har følelsen af, at noget nok skal gå galt. Men denne gang også følelsen af, at det ikke vil være noget slemt. Det ved jeg ikke helt om er en god ting. Det skulle lige passe at flyet crasher. Ja... jeg er stadig lidt dødsangst for at rejse. Det hjalp biluheldet sjovt nok ikke ligefrem på.
Nå. Hvad pokker. Vi overlever jo nok turen derned og turen tilbage osv. Ellers bliver jeg pikkesur og hjemsøger alt og alle, som kunne have den mindste skyld i at vi forulykkede... af dem der stadig ville være i live selvfølgelig. Så ville jeg altid kunne sparke de andre i deres spøgelsesnosser med min spøgelsesfod.
Meh. Det er heller ikke ligefrem fordi jeg tager særlig meget med.

Computeren er et must, Neverwhere, pung, mobil, ipod, underbukser, ting til at vaske mit fjæs med osv og lidt tøj osv. Ikke en kæmpe bunke. Hmn Jeg håber da at jeg kan få lov til at få både rygsækken og den lille skuldertaske med. Ellers er jeg doomed.
... jeg har ikke plads til et håndklæde. Enten låner jeg et af min mors eller også bliver der dømt lufttørring. Det kan da ikke tage så lang tid nede i varmen, vel?
Det bliver nok bare et af min mors.
Vi skal med bussen om 5 timer. Så jeg tror ikke vi får den største bunke søvn i nat. Min mor render rundt omkring... jeg ved faktisk ikke rigtig -hvad- det er hun laver. Pakker og rydder op.

Geblargh. Det går nok alt sammen.

C.

Nej, jeg gider ikke se din frimærkesamling!

Det kan da godt være, at du ikke har spurgt om jeg vil. Jeg konstaterer jo bare på forhånd, at jeg ikke gider se på din frimærkesamling. Frimærker er kedelige. Medmindre det er dem Mikkel og jeg reddede fra de griske flammer i vores iver efter at få gratis ting.
Okay. Det er muligvis ikke helt sandt, at Mikkel og jeg reddede dem fra flammerne men, at vi i stedet bare fik dem af en brandmand. Men stadig. Der var nogle ret cool frimærker der i.
Tilgengæld stank de af Onkel Claus' piberenser og gamle udstødningsrør. Derfor skulle de da i fryseren, for det mente husmødrene ville afhjælpe den fæle dunst af sod og uhumskhed. Det gjorde det ikke og vi endte nu alligevel med at smide lortet ud.
Så nej. Hvis jeg har smidt en awesome samling af frimærker ud pga en sølle (forbandet) lugt, så vil jeg sgu nok ikke med hjem og se på din frimærkesamling.
C.

Update.

Vores bil er totalsmadret. Min ryg er brækket og mit hoved skal stadig lige komme sig over ulykken.

Jeg husker glasskår og jord suse forbi mine ører og kærtegne min hals og skuldre... stilheden -efter- stormen, min nevø's "jeg vil ud jeg vil ud" og så...
... alle er ude undtagen mig. Jeg sidder der stadig. For meget smerte til rigtig at kunne stå ud af bilen.
Bagdøren bliver revet af, af en lastbilschauffør. Der er læger... en politimand... en masse mennesker ved mig. Jeg må ikke flytte mig. Jeg må ikke røre mig. Jeg må ikke spænde i mine muskler. Jeg er ikke lammet. For jeg kan mærke smerten i mit højre ben og spænder i mit venstre. Der -er- blevet ringet efter hjælp. Der er ansigter omkring mig. Min familie ude på græsset afventende hjælp... alle undtagen min søster, som er i for meget chok til at tage det roligt og sætte sig ned. Fortvivlet.
Ambulancen kommer. Jeg bliver trukket op på en båre og kørt ind i ambulancen. Kan knap nok se noget som helst for solens stråler, som er over det hele.
"Du skal bare tage det roligt". Jeg er skam helt rolig. For meget smerte til andet. Eller måske er det bare sådan jeg husker det?

Jeg har to små brud på rygsøjlen. En lændevirvel og en brystvirvel. Skal bruge trepunktskorset i 6 uger og nok til genoptræning i 3 måneder. Smerter.

C.

Åh Frankenstein, dit forrådne væsen...

Jeg har nu, idag, tænkt så meget på fremtid, lejlighed, økonomi og generelt hvad der skal ske med mig de næste 4-6 måneder, at jeg kunne brække mig.
Virkelig. Åha! Det er da træls.
Point 1, 'fremtid': Jeg ved lige nu ikke hvad der skal ske med mit legeme og mit sind indenfor de næste par år. Jeg er langt ude på herrens mark, når det kommer til uddannelse og arbejde. Jeg kunne tage HF? Nej, for jeg har kun afsluttet niende klasse og 1.g. Kan jeg komme nogen vejne med dét på HF i kbh? I think not. Jeg kunne tage 2. og 3.g i København. Men jeg er ikke engang sikker på at dét er muligt for mig, derudover ville jeg ikke kunne meldes ind før næste år. Hvilket appelerer til alle andre uddannelser også.
Point 2, 'lejlighed': Jeg har nu en boligopsparing på omtrent 12.000. Det er meget fint. Men af de penge, kan jeg kun bruge nogen til indskud osv. Ergo: No deal for me. Når jeg flytter til sommer, vil jeg få brug for de penge. Dette kan dog løses af, at jeg skifter bank, hvilket vil være det bedste anyway, siden den bank jeg har nu, kun er i østjylland. Resten er så bare hele det der med at finde en lejlighed... bah.

Økonomi er vel de samme troubles som ved alle andre. Jeg vil gerne til Roskilde (NIN og Nick Cave? Grrrlllrlrlrl.) i år, men tvivler på, at jeg har/vil få råd. Jeg har intet hørt fra den børnehave jeg ansøgte om et job hos osv osv osv.

Åha.

C.

Into the Abyss

Nu er jeg der igen. I mørket med mine øjne fikseret på et knust spejl.
Der hvor jeg kun kan se fejl og mangler i migselv og i mit liv.
Jeg er ikke på depressionens rend heldigvis. Jeg er bare meget, meget utilfreds.
En utilfredshed der giver 'burde' en god opkvikker. En irritation over migselv, min moder, min tilværelse...
Jeg kom ikke i bad igår... var for doven. Nu føler jeg mig klam, ulækker og ildelugtende.
Jeg gik på vægten i morges... jeg har taget på. Er kun 1 kg og 700 gram fra at veje 80 kg. Hvilket jeg... er ekstremt irriteret over. Endnu mere irriteret over, at jeg kun har migselv at være irriteret på. Hvorfor kan jeg ikke give noget andet skylden? "ÅÅååååh Nachos! I små velsmagende djævle!" Eller noget i den stil... Ih.
Og min bror mente ikke at han skulle rydde op efter sig og sin kæreste... så min seng er et rod, som fylder alt for meget på mit værelse. Hvilket dræber -meget- af min motivation.
Ynk og klynk. Og jeg smadrer snart den her computer, hvis den bliver ved med at være en møgkælling. Ih.

Wake up, Precious.

Random updates:
Jeg skal i hvert fald i bad idag.
Jeg har nu blåt hår. Nogle steder mere blå end andre.
Jeg er nu igang med omtrent 14 bøger, som jeg læser på skift. (Ofcourse)
Jeg er stadig pænt buttet.
Jeg har skrevet brev til Kim i New Zealand. Nu skal det bare sendes.
Jeg har 3 glas til at stå på mit 'skrivebord'.
Jeg skal også have skrevet et svar-brev til Savana.
Mit værelse er vildt rodet pt.
Jeg trænger til at smide en masse ting ud.
Jeg trænger til at tabe mig 14 kg. (ifølge bmi-beregningerne)
Og så skal jeg have smidt omtrent 6 cm over taljen. Helst.
Det er noget røv, at boligsider koster.
Jeg vil gerne flytte til Kbh i Juli/August/September.
Jeg er stadig en dum teenager.
Jeg er sulten.
Der kommer Ringenes Herre i aften på 2'eren.
Jeg har virkelig meget lyst til at shoppe.
Men jeg har også lyst til at grille og nyde en dejlig forårsdags solnedgang sammen med nogen jeg holder af.
Jeg skal liiige glemme smerten før jeg får en ny piercing somewhere... eller en tattovering for den sags skyld.
Jeg vil have mig et arbejde.
Men jeg vil også gerne lige færdiggøre væggen oppe på skolen.
Jeg ville gerne vide hvad bilen har gjort af min mor.
Hun er jo væk.

God påske. <3

Noget så fantastisk.

Lyt til dette, tak: http://www.youtube.com/watch?v=cOX8FhUiw1k (Dét er skønhed og ynde i lyd)
Forår er ret fantastisk. Det får -altid- og immervæk altid det bedste op i mig. Det fornuftige, venlige, loyale og glade op i mig. Og så kommer påsken med Foråret og påsken er jo, som vi alle ved, den bedste undskyldning i hele verden til at FRÅDE chokolade i en lang strøm.
Jeg elsker virkelig foråret. Når man begynder at kunne vågne op til fuglekvidder og solopgang. Så i et øjeblik føler man sig fuldendt. Så går livet videre.
Jeg ville ønske jeg havde en flagrende, tynd, hvid kjole og at jeg havde mit lange hår igen. Så kunne jeg stå i forårssolen og lade vinden danse med mig.
Jeg har forresten bestemt mig for at jeg skal have en tattovering med kirsebærblomster/gren. Japanske helst. Dét kunne jeg have på den ene side og på den anden noget med efterår.
Forår er skønt. Det behager mig. ^^
I de små lykkestunde, som våren bringer, glemmer jeg lidt pengeproblemer. Der glemmer jeg at bekymre mig om næste år, næste måned, næste dag, næste minut. Jeg glemmer dét der skete igår og året forinden. Sorgerne forsvinder for en kort stund.
Forår. Vår. <3

C.

Money makes the world go 'round.

I hvert fald idag. Det var slet ikke meningen, men det skete.
Line og jeg brugte næsten 6 timer sammen på at tulle rundt i byen.
Hvad jeg kom hjem med:
Falske Calla-liljer til Kat. (Hey de holder længere end de andre!)
Falsk kirsebærtræ-gren med blomster. <3
Plaisir ting: Skin tonic, cleansing mousse og creme.
To masker (til at rense med lissom).
Et medlemskab af Greenpeace.
Intimhygieine-tingeling.
Tandbørster, klistermærker og Helena's fødselsdagsgave-ting.
- og så spiste vi også rullekebab og is dernede.
Og selvfølgelig også en god oplevelse. Altså oplevelsen det var at tulle rundt med Line i byen. Super hyggeligt. :)
Til vores store skræk og irritation var/er tøjet i H&M for småt til os. :/
Efter at se mig i spejlet sådan semi-nøgen føler jeg mig godt nok også flæsket. Puh. -_-
Det kunne da godt være, at man skulle overveje sådan en skrap gullerodskur i 3 dage. 3 dage fordi, så er der nok til at det vil hjælpe lidt men ikke nok til at man går kold for al næring. :)
Ellers er der kartoffelkuren. Men... kartofler er ikke mine venner. Ah well. Jeg finder nok engang ud af det.
Hvorfor skal sådan noget også lige være besværligt. Man vil gerne være pæn samtidig med at nyde livet. Og en af de ting jeg nyder i livet er god, velsmagende og omnommeren mad.
Jeg lavede en liste igår. En liste over ting jeg skulle gøre idag:
Tage rent tøj ned og lægge på plads.
Let støvsugning på mit værelse.
Læse 40 sider i Alkymisten.
Skriv/digt/forfat en smule.

Alt sammen overkommeligt, ikke særlig hårdt og generelt nemt. Men af en eller anden grund føler jeg mig draget til at sidde og dovne den resten af aftenen. Ak.

C.

Nattetid

Nu er det egentlig blevet langt over min sengetid, men jeg havde en sådan lyst til at lave endnu en blog inden jeg meldte min tilstedeværelse i drømmeland.
Én af de ni muser, eller måske en 11., har aflagt korte besøg hos mig idag, hvilket selvfølgelig behager mit kunstneriske sind.
Jeg siger ikke, at jeg har været synderligt produktiv, men jeg har da fået gjort -noget- og hanket op i migselv mht et par ting.
Denne blog bliver ikke lang, eftersom jeg jo, som allerede nævnt, skal til at sove.
Sådan er det, at skulle ting, være dét skole, arbejde eller helt almindelige aftaler.
Jeg håber på at komme op og afsted til tiden. I det mindste skal jeg ikke bekymre mig om morgenmad. Dét spiser jeg på skolen. :)
Mm. Random blogging about simple things. Trivielt, Hr Flottenheimer? Ingenlunde!
Nevertheless så vil jeg gå til køjs og lade mine øjenlåg få den hvile de nu har brug for... eller i det mindste noget af den.

C.

En begyndelse

Dette er nyt for mig. Nyt er ikke nødvendigvis godt, men lur mig om dette ikke vil bringe mig et par positive ting med sig.
Jeg skal såmend nok gøre min blog mere interessant og pæn, men for nu må du, I, computeren, internettet stille sig tilfreds med dette.
Imens din, jeres, dens tilfredstillelse opnås vil jeg spise mig lidt tykkere i mini-påskeæg.
Ja. Tykkere. For jeg er en lille tyk én.
Jeg skal nok give jeres, din, dens nysgerrighed lidt mere at slikke på, men for nu er dette alt.

Au revoir, Madame, Monseur, Mademoiselle et tu.