mandag den 17. august 2009

Nej, jeg gider ikke se din frimærkesamling!

Det kan da godt være, at du ikke har spurgt om jeg vil. Jeg konstaterer jo bare på forhånd, at jeg ikke gider se på din frimærkesamling. Frimærker er kedelige. Medmindre det er dem Mikkel og jeg reddede fra de griske flammer i vores iver efter at få gratis ting.
Okay. Det er muligvis ikke helt sandt, at Mikkel og jeg reddede dem fra flammerne men, at vi i stedet bare fik dem af en brandmand. Men stadig. Der var nogle ret cool frimærker der i.
Tilgengæld stank de af Onkel Claus' piberenser og gamle udstødningsrør. Derfor skulle de da i fryseren, for det mente husmødrene ville afhjælpe den fæle dunst af sod og uhumskhed. Det gjorde det ikke og vi endte nu alligevel med at smide lortet ud.
Så nej. Hvis jeg har smidt en awesome samling af frimærker ud pga en sølle (forbandet) lugt, så vil jeg sgu nok ikke med hjem og se på din frimærkesamling.
C.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar