Arbejde...

Jeg er en Netto-pige. Jeg er salgsassistent. Selvom jeg efterhånden er kommet ind i det, er jeg stadig meget grøn på området.
Hvad jeg indtil videre har lært ved at arbejde i en Netto:
Folk kan være søde og rare og fornuftige.
Men... folk kan også skabe sig over absolut ingenting, besværliggøre et faktisk allerede svært arbejde, blive personlige og fuldkommen urimelige. Og sure over ting, som man ikke -bør- blive sur over.
Folk kan være hjælpsomme og forstående.
Folk kan sagtens spørge pænt.
Men... folk kan også være onde og tale ned til dig og føle at det er de i deres gode ret til at være nogen røve.
Folk kan sagtens finde ud af, at sætte ting de ikke skal have på plads igen eller bede kasseassistenten om at tage imod det.
Men... folk har ofte også en vane med bare at sætte diverse ting rundt omkring i en butik hvor de slet ikke hører til.

Generelt ser man mennesker på både godt og ondt. Dette er både givende, inspirerende, bekræftende og lærerigt. MEN det tager også en del på en og med tiden kan man blive en værre person, end man egentlig ønsker/ønskede at være. Og for hvad? Hvorfor? I bund og grund, så er manglen på god opdragelse og/eller almindelig logisk sans jo det, som gør jobbet mest besværligt.
Jeg er opdraget til at:
Hvis man ikke skal have en vare, så stiller man den på plads.
Man går ikke til kassen, før man har de ting man skal have. (En enkelt ting, kan man måske lige løbe efter.)
Man hidser sig ikke op overfor andre mennesker over småting, men man skal heller ikke finde sig i at blive urimeligt behandlet.
Hvis en person beder dig om hjælp til at gøre en simpel ting, så er det fuldkommen uacceptabelt at sige nej eller at skabe sig over det. Du dør ikke af at skubbe aviser op til kasseassistenten, hvis de er kommet på afveje. Det er ikke at sende dig på arbejde.
Man taler pænt til kasseassistenter og andet personale i en butik. Der er absolut ingen grund til at gøre deres arbejde mere besværligt eller ødelægge deres humør, når de fleste ting kan klares på almen høflig manér.

Opdragelse og opdragelse. Det her er ikke ting mine forældre har opdraget mig til. Kun i det omfang at jeg fandt det pinligt, når de ikke gjorde det. Alt i alt er det min egen logiske sans, fornuft og empati, der har opdraget mig til det ovenstående.

Alt i alt er jeg glad for mit arbejde, jeg vokser med det og lærer af det. Derudover arbejder jeg sammen med en masse mennesker, som jeg faktisk rigtig godt kan lide, omend vi ikke altid er lige gode venner.
Jeg kan dog godt se, at jeg ikke personligt er skabt til at stå i en dagligvarehandel. Jeg har dog tænkt mig at blive, til en bedre mulighed dukker op.