At hvisne...

Han elsker mig. Han elsker mig ikke. Han elsker mig. Han elsker mig ikke. Han elsker mig. Han elsker mig ikke. Han elsker mig. Han elsker mig ikke.

*suk*

All I wanted was to be wanted.

But you're drowning me deep in your need to be needed.

Jeg er naiv. Jeg vender mig til internettet, da jeg indser at jeg skal have flere venner i denne del af verden. En skriver til mig. "I see friend might he be" tænker jeg. Og det går da også derudaf. Han virker flink, en smule feminin ved at skrive 'kære' og 'søde'. Men ellers... You know. Could be upcoming good friend. :D

Senere her til aften, snakker vi om at mødes spontant osv. Jeg -har- opfattet at han forsigtigt flirter med mig. Jeg -har- godt set det. Men af en eller anden grund, har jeg tænkt: 'fuck det. Jeg kan da nok få ham overbevist om at vi bare skal være gode venner!'. Ak.
Så jeg gør det da også klart, at der på ingen måde kan være noget hankypanky. For det første er jeg ret meget en kvinde idag imorgen og dagen derefter. For det andet har jeg afgivet et løfte til et andet menneske.
'Hvad mener du?' "Eh... jeg ser min eks. Ikke noget fast forhold. Men heller ikke helt casual."

Og selvfølgelig bliver han skuffet. Jada. Pyt skidt med at jeg er fed, ligner en trold og har dårlig hud. (For det viser cammet jo ikke loolololo).
Så vil han ikke mødes alligevel. For han kan ikke tåle at blive såret lige nu... åh jamen for guds skyld da.
Han virker stadig sød og jeg vil sådan set gerne have hans venskab. Nu har han så eh... givet mig det 'kærlige' indtryk af at han vil vælte min x af pinden.

Det irriterer mig.

Jeg er irriteret nu.

Jeg går i seng. Irriteret. Og UDEN at have lavet mine øvelser. (selvom jeg faktisk har fundet én god én)
Nok om dét.
RRRRR!!!

Helvede nu.

Så sker det snart.
Snart begiver jeg mig ud på færden at skulle leve selv... i københavn. Kan jeg klare det? I don't think so. Vil jeg klare det? Måske.
Jeg er bange. Virkelig, virkelig bange. Men der -er- vel intet andet at gøre end at være tålmodig og så bare kaste mig ud i det når tiden så kommer.
Meh. Igår fandt jeg et bælte jeg brugte for to år siden, kun for at finde ud af at hvis jeg skulle bruge det nu skulle jeg tabe mig 25 cm rundt hofterne. Jeg følte mig sjovt nok pludseligt ekstremt fed. Jeg ved godt at det er meningen at jeg skal lave øvelser osv. Og jeg har da også tænkt mig at lave dem. Pt har jeg bare ikke rigtig plads til det nogen steder. Dem jeg kan tage imens jeg ligger og skriver dette klart. Dem tager jeg. Men ellers ikke.
Jeg føler mig virkelig, virkelig fed. Jeg ved godt hvad jeg skal gøre for at tabe mig. Lay off the cheese, pasta and chocolate. Men... blah!
Jeg nakker seriøst nogle af min mors nupo-supper. Så jeg kan spise dét i mine kommende desperate forsøg på at tabe mig. På dette tidspunkt frygter jeg også lidt for hvad der sker når jeg så endelig engang taber mig.
Løs hud, saggy tatas? Vil jeg kunne undgå det nu hvor jeg stadig er ung og... så videre? Det håber jeg.
Blah. Det er fint nok at jeg har negerrøv og hofter. Men når det bliver akkompagneret med strækmærker og cellulite kan det næsten være ligemeget. Plus. Min talje er ikke hvad den engang var og hvad den burde være. OG jeg vil kunne passe det pæne tøj igen! Jeg vil kunne finde bukser jeg kan få min booty ned it. GAH.
Når jeg engang får et job må jeg finde en eller anden måde at få trænet alt det her fee' nå' af. Hmf!
Det kan da godt være at folk vil mene at jeg har bodydysmorphia. Det har jeg -ikke-. Jeg ved hvordan jeg ser ud. Jeg har sådan set ikke et stort problem med det. Jeg har bare et andet billede af hvordan Cæcilie Constantine bør se ud.
Ikke åleslank, thank you. Men slankere. Og med pænere hud.

C.

Ps: Kvinder må -godt- rante om det her. Pfth. Hvorfor tror du jeg har en blog, biatch?!

En besked til Jeg.

Jeg vil gerne tro på at man ikke skal sætte gittere op omkring sig selv, for at beskytte verden mod en. Man gør det jo ikke for at beskytte omverdenen, men sig selv. Fordi man er bange. Forskellige grunde. Men frygt er udmattende, deprimerende, dystert og kan slå luften ud af dig, selv når det går godt. Pludselig finder du at du siger nej til noget, du egentlig ville mene var en god idé. Men du frygter. Du er bange for at miste dig selv. Er du ikke? Men du mister dit selv og din personlighed hurtigere og kraftigere når du sætter grænser for dig selv.
Jeg siger ikke at du skal være åben overfor omverdenen og alt hvad den indebærer. Jeg siger at du skal være åben nok, til ikke at stå i vejen for dig selv, den du er, det du står for og det du vil have fra livet.
Jeg må nu, for ikke at virke som en hykler, bryde en af mine egne grænser. En jeg sådan set godt ved bare krydser ben for min udvikling.
Jeg er utrolig følsom omkring mine kreationer. Tekster, billeder, tegninger, bamser og så videre. Jeg er en perfektionist og har lært fra andre, at jeg ikke gør det ordenligt. Ikke hvordan man gør det ordenligt. Bare at jeg ikke gør det ordenligt. Dét i sig selv er der ingen udvikling i.
Under alle omstændigheder vil jeg gøre noget, jeg normalt ikke gør.
Jeg vil dele et digt. Jeg vil tage et digt der for mig er ude af normen. Jeg skriver normalt utrolig lange digte. Lader toner drive min tunge ud i sølverne lege af ord og ild.
En ting jeg bestræber mig på... det skal have saft og kraft. 'Moist' vil være det helt rigtige ord. Det behøver ikke indeholde vandede udtalelser eller som sådan noget der har noget med våde ting at gøre. Det skal være saftigt. Som et godt stykke kylling.
Men nok nølen og udsætten. Lad os få det overstået!

HER!! :

Træt forsømmer du din dagligdag.
Du drømmer.
Træt glemmer du at indtage føde.
Du drømmer mere.
Træt lægger du dit hoved på puden, men sover ikke.
Du drømmer for meget.

- Cæcilie C. F. Bekke

There. I did it. Døm mig nu ikke for hårdt.

C.

Og så til de gode nyheder.

Jeg var forleden ude og se på et værelse i Hellerup. Jeg kan nu informere verden om, at dette også vil blive det værelse jeg skal bo i, i de kommende måneder.
Udlejeren har planer med huset, men de bliver muligvis ændret. Jeg har et midlertidigt hjem under alle omstændigheder.
Nu mangler jeg bare et job. Jeg tænker et arbejde på mcdonalds ville være en god start.
No?
Ah hell.
I don't know. Jeg har under alle omstændigheder bedt min rådgiver om at sørge for at mine penge på boligkontoen går over til den normale konto, derudover skal jeg stadig have omkring 5-9 tusind fra forsikringen. O.o

Så jeg tager den med ro. Skriver måske fra tid til anden.

C.

I wanna do bad things with you.

Jeg læste en Parterapi-bog. Skrevet af Carl Mar-Møller.
Og hold da kæft en idiot. He doesn't know shit -about- shit.

Opsummering af hele bogen: Mænd er engle og kvinder dæmoner.
Hvis en mand er en dårlig kæreste kan det ledes tilbage til hans mor eller også er kæresten selv ude om det.
Hvis en kvinde er en dårlig kæreste kan det ledes tilbage til hendes mor eller også er hun bare fucked up dum.
Oh. Og hvis han giver hende tæsk er det nok hendes skyld også og han er offeret.
BULL COCK SHIT!!

Omg. Man behøver ikke have læst meget psykologi eller bare befærdet sig særlig meget i verden og blandt mennesker for at kunne regne ud at det han skriver er fucked up wrong shiiit.

Ødipus-ideen krydser for det første over.
Mor "=" Girlfriend.
Far "=" Boyfriend.
Logik, sociale observationer, meget lidt studier og en fungerende hjerne burde kunne regne det ud. O.o

Det her er et negativt indlæg. Jeg har gode nyheder. Men... jeg vil ikke ødelægge 'temaet', min kære.

C.

*smadre smadre*

Åha.

Jeg skal have ryddet op i køkkenet, så der igen kan blive lavet mad der. Men jeg gider ikke.
Jeg tror også jeg vil pakke mine ting i poser i stedet for kasser. Især bøger, dvd'er, cd'er og tøj. Så jeg ville kunne finde rundt i det.
Flyttemændene kommer og henter min mors ting på onsdag. Så der skal -hendes- ting i hvert fald være pakkede og parate.
Selv har jeg ikke fundet et sted at bo endnu. Eller fundet en måde hvorpå jeg skal tjene til føden.
Muligheder -er- der vel. Et eller andet sted.
Halvdelen af de ting jeg har på mit værelse er ragelse, som for så vidt bare skal smides ud. O.o
GAWD. Jeg er så forvirret, at jeg er på renden til at trykke alt+delete i mit liv. AARH. Så jeg spiller WoW. For når alt andet går galt kan jeg i det mindste logge mig inde i den verden og lalle rundt der, indtil virkeligheden hvæser harmt af mig igen.

Jeg ved ikke hvad jeg vil. Så jeg skal vel have prøvet kræfter af indenfor jobmarkedet.
Jeg har ikke nogen reel drøm. Altså drømmekarriere. Og kan man virkelig ikke få et ordenligt job uden at skulle have et mål med det?
Min drøm er enten at blive Gud eller diktator. Hvis jeg ikke kan det, så vil jeg slet ikke noget.
*slaps self*
Anyhow. De ting som jeg i den virkelige verden gerne vil kræver for det første talent, derefter mad skillz og for mange af dem også uddannelse.

... And I don't have any of those.