Arbejde...

Jeg er en Netto-pige. Jeg er salgsassistent. Selvom jeg efterhånden er kommet ind i det, er jeg stadig meget grøn på området.
Hvad jeg indtil videre har lært ved at arbejde i en Netto:
Folk kan være søde og rare og fornuftige.
Men... folk kan også skabe sig over absolut ingenting, besværliggøre et faktisk allerede svært arbejde, blive personlige og fuldkommen urimelige. Og sure over ting, som man ikke -bør- blive sur over.
Folk kan være hjælpsomme og forstående.
Folk kan sagtens spørge pænt.
Men... folk kan også være onde og tale ned til dig og føle at det er de i deres gode ret til at være nogen røve.
Folk kan sagtens finde ud af, at sætte ting de ikke skal have på plads igen eller bede kasseassistenten om at tage imod det.
Men... folk har ofte også en vane med bare at sætte diverse ting rundt omkring i en butik hvor de slet ikke hører til.

Generelt ser man mennesker på både godt og ondt. Dette er både givende, inspirerende, bekræftende og lærerigt. MEN det tager også en del på en og med tiden kan man blive en værre person, end man egentlig ønsker/ønskede at være. Og for hvad? Hvorfor? I bund og grund, så er manglen på god opdragelse og/eller almindelig logisk sans jo det, som gør jobbet mest besværligt.
Jeg er opdraget til at:
Hvis man ikke skal have en vare, så stiller man den på plads.
Man går ikke til kassen, før man har de ting man skal have. (En enkelt ting, kan man måske lige løbe efter.)
Man hidser sig ikke op overfor andre mennesker over småting, men man skal heller ikke finde sig i at blive urimeligt behandlet.
Hvis en person beder dig om hjælp til at gøre en simpel ting, så er det fuldkommen uacceptabelt at sige nej eller at skabe sig over det. Du dør ikke af at skubbe aviser op til kasseassistenten, hvis de er kommet på afveje. Det er ikke at sende dig på arbejde.
Man taler pænt til kasseassistenter og andet personale i en butik. Der er absolut ingen grund til at gøre deres arbejde mere besværligt eller ødelægge deres humør, når de fleste ting kan klares på almen høflig manér.

Opdragelse og opdragelse. Det her er ikke ting mine forældre har opdraget mig til. Kun i det omfang at jeg fandt det pinligt, når de ikke gjorde det. Alt i alt er det min egen logiske sans, fornuft og empati, der har opdraget mig til det ovenstående.

Alt i alt er jeg glad for mit arbejde, jeg vokser med det og lærer af det. Derudover arbejder jeg sammen med en masse mennesker, som jeg faktisk rigtig godt kan lide, omend vi ikke altid er lige gode venner.
Jeg kan dog godt se, at jeg ikke personligt er skabt til at stå i en dagligvarehandel. Jeg har dog tænkt mig at blive, til en bedre mulighed dukker op.

Om kærlighed og kildevand.

Det er besværligt, at være kvinde. En kvinde skal jo ikke bare have personligheden, men den skal edderfileme også være der. Der skal også være 'teh lookz'. Og jeg ved godt, at der er folk der vil sige, at det er noget vrøvl, men.. det er det jo ikke.
Mænd skal have personligheden og de skal helst heller ikke ligne noget der lige er kommet ind med katten. Men de behøver ikke være smukke, lækre eller 'frække'.
Jeg kan selvfølgelig ikke tale for alle kvinder eller mænd. Kan kun gengive hvad mine egne øjne ser og min egen hjerne stykker sammen.
Men jeg har hverken personligheden eller the lookz.

Jeg er for hidsig, for creepy, for dum, for tosset, for bedrevidende, for snobbet, for irriterende, for grim, for dårlig til at lave mad, for tyk, for jaloux, for voldsom, for deprimerende, for tyk, for indædt, for vrissende... og oveni dét er jeg også utrolig kræsen. Oh! Ohhhh!! Lad os ikke glemme at jeg er fuldstændig middelmådig i godt og vel alting.

Jeg bliver så jaloux, at jeg får kvalme og rysteture så snart det er der... og det kommer så let.
Jeg er glad for, at manden ved det. Og at han også forstår at få mig til at føle tryg igen... fjollet, men tryg.

Det hjælper mig ikke meget, at andre mennesker igen skal fortælle mig at jeg ikke ved alting om ham... 'No shit, Sherlock!' siger jeg og lader det ligge der. Men deres intentioner har været vellykkede... for med de ord sættes tanker i gang i mig. Og en negativ spiral er sat i værk! Nysgerrighed, undren, tvivl, frustration, vrede, sorg... Vupti og tak, 'sødte'. Det var da godt nok en gave af information du lige 'gav' mig der, hva?

Jovist, jovist, man kan sagtens synes om andres udseende og finde andre attraktive. Man kan også mene at 'omg dat person iz so hot' osvosv. Det ville også være meget nemt for mig at håndtere, hvis jeg var lidt mere sikker i mig selv og i den kærlighed manden påstår at have til mig.

Det er også en af grundene til at jeg gerne vil tabe mig, blive sundere, snart begynde at løbe og lave nogen flere øvelser. Der har vi så kroppen. Men sindet skal også trænes... mm. Jeg skal læse flere bøger og SPILLE rigtig meget mere. Intet bedre en hotte gamergirls. (Det kommer vel an på målet dog)
Skal også blive bedre til at finde ro ved mig selv.. at kunne slukke telefonen og computeren og bare sidde for mig selv og læse.. tegne.. sk.. jeg skriver på computeren. No good. Eh. Nå ja.. og meditere og bede. Min hverdag har ofte lysnet i det store og hele i de perioder hvor jeg har haft bedt og mediteret.

Jeg har det lidt bedre nu. Tak, blog.

"Selv tak! ^^ "

- C.

"Jeg har ikke brug for dit spellcheck, C."

Jeg er kommet frem til to konklusioner.
1: Der er mennesker, som skærer tænder af åbenlyse, gentagende stavefejl.
2: Der er mennesker, som skærer tænder af gentagende rettelser.

Disse to konklusioner danner dog en tredie konklusion.
At man bare må lære at stave ordenligt, hvis man ikke kan klare at blive rettet.

Der er hverken dobbelt-r eller d i "interessant". Til gengæld er der dobbelt-s.

There. I said it.

Skriveøvelseblah - Lyset fra vinduet

Torsdag eftermiddag.
Vinter.
Hovedbiblioteket i København.
Solens lys rækker kort.
Og det eneste jeg får at se er dens dans på muren, som jeg skimter gennem vinduet.
En meget stilstående dans måske.
Men så længe kloken drejer, løber lyset.
Bestemmer vores døgnrytme.
Lader os se, blinder os og forbrænder os.
Apollon er ikke til at spøge med.
Han giver os lyset, men straffer os med smerte og kræft, hvis vi bliver for grådige.
Leder han os på rette vej?
Ja... Måske.
Grådighed bliver altid straffet i et eller andet omfang.
Ligesom dovenskab.
Åh Apollon. Himlens patroniserende bifigur.
Hvis vi tager det efter Myterne navnet kommer fra under alle omstændigheder.
Solen... Af en eller anden grund er den mindre værd for grækerne end tordenen.
Sært.

At hvisne...

Han elsker mig. Han elsker mig ikke. Han elsker mig. Han elsker mig ikke. Han elsker mig. Han elsker mig ikke. Han elsker mig. Han elsker mig ikke.

*suk*

All I wanted was to be wanted.

But you're drowning me deep in your need to be needed.

Jeg er naiv. Jeg vender mig til internettet, da jeg indser at jeg skal have flere venner i denne del af verden. En skriver til mig. "I see friend might he be" tænker jeg. Og det går da også derudaf. Han virker flink, en smule feminin ved at skrive 'kære' og 'søde'. Men ellers... You know. Could be upcoming good friend. :D

Senere her til aften, snakker vi om at mødes spontant osv. Jeg -har- opfattet at han forsigtigt flirter med mig. Jeg -har- godt set det. Men af en eller anden grund, har jeg tænkt: 'fuck det. Jeg kan da nok få ham overbevist om at vi bare skal være gode venner!'. Ak.
Så jeg gør det da også klart, at der på ingen måde kan være noget hankypanky. For det første er jeg ret meget en kvinde idag imorgen og dagen derefter. For det andet har jeg afgivet et løfte til et andet menneske.
'Hvad mener du?' "Eh... jeg ser min eks. Ikke noget fast forhold. Men heller ikke helt casual."

Og selvfølgelig bliver han skuffet. Jada. Pyt skidt med at jeg er fed, ligner en trold og har dårlig hud. (For det viser cammet jo ikke loolololo).
Så vil han ikke mødes alligevel. For han kan ikke tåle at blive såret lige nu... åh jamen for guds skyld da.
Han virker stadig sød og jeg vil sådan set gerne have hans venskab. Nu har han så eh... givet mig det 'kærlige' indtryk af at han vil vælte min x af pinden.

Det irriterer mig.

Jeg er irriteret nu.

Jeg går i seng. Irriteret. Og UDEN at have lavet mine øvelser. (selvom jeg faktisk har fundet én god én)
Nok om dét.
RRRRR!!!

Helvede nu.

Så sker det snart.
Snart begiver jeg mig ud på færden at skulle leve selv... i københavn. Kan jeg klare det? I don't think so. Vil jeg klare det? Måske.
Jeg er bange. Virkelig, virkelig bange. Men der -er- vel intet andet at gøre end at være tålmodig og så bare kaste mig ud i det når tiden så kommer.
Meh. Igår fandt jeg et bælte jeg brugte for to år siden, kun for at finde ud af at hvis jeg skulle bruge det nu skulle jeg tabe mig 25 cm rundt hofterne. Jeg følte mig sjovt nok pludseligt ekstremt fed. Jeg ved godt at det er meningen at jeg skal lave øvelser osv. Og jeg har da også tænkt mig at lave dem. Pt har jeg bare ikke rigtig plads til det nogen steder. Dem jeg kan tage imens jeg ligger og skriver dette klart. Dem tager jeg. Men ellers ikke.
Jeg føler mig virkelig, virkelig fed. Jeg ved godt hvad jeg skal gøre for at tabe mig. Lay off the cheese, pasta and chocolate. Men... blah!
Jeg nakker seriøst nogle af min mors nupo-supper. Så jeg kan spise dét i mine kommende desperate forsøg på at tabe mig. På dette tidspunkt frygter jeg også lidt for hvad der sker når jeg så endelig engang taber mig.
Løs hud, saggy tatas? Vil jeg kunne undgå det nu hvor jeg stadig er ung og... så videre? Det håber jeg.
Blah. Det er fint nok at jeg har negerrøv og hofter. Men når det bliver akkompagneret med strækmærker og cellulite kan det næsten være ligemeget. Plus. Min talje er ikke hvad den engang var og hvad den burde være. OG jeg vil kunne passe det pæne tøj igen! Jeg vil kunne finde bukser jeg kan få min booty ned it. GAH.
Når jeg engang får et job må jeg finde en eller anden måde at få trænet alt det her fee' nå' af. Hmf!
Det kan da godt være at folk vil mene at jeg har bodydysmorphia. Det har jeg -ikke-. Jeg ved hvordan jeg ser ud. Jeg har sådan set ikke et stort problem med det. Jeg har bare et andet billede af hvordan Cæcilie Constantine bør se ud.
Ikke åleslank, thank you. Men slankere. Og med pænere hud.

C.

Ps: Kvinder må -godt- rante om det her. Pfth. Hvorfor tror du jeg har en blog, biatch?!